B
Min fjerde Fusion var også en fuser
Efter at have sendt en Fusion T retur for nogen tid siden, glædede det mig, at der nu kom en Fusion lll. Jeg tænkte, at nu må Fusion serien omsider være nået så langt, at risikoen for en Fusionfuser er reduceret til stort set ingenting.
Den så da også ret godt ud ved ankomsten, selv om flammerne på toppen (igen) var fjernt fra billederne på sitet. Men ok trods alt.
Desuden var den uden specifikke kosmetiske fejl.
Men jeg var lidt uforstående overfor den lidt dårligere spilbarhed sammenlignet med min Fuision ll OCT og min Fusion-T OCT, der begge ligeledes har stainless steel bånd, men hvor det går legende let hen over gribebrædtet, selv når der er fart på.
Ved en nærmere inspektion af båndene viser det sig, at de kære indonesere åbenbart har haft store tanker om stainless steels hårdhed, da samtlige bånd bærer bittesmå slagmærker fra en relativ spids eller skarp genstand, som er hamret direkte på båndene.
Af slidsom erfaring ved jeg, at begynde at polere disse bånd op er en hovedløs opgave, der vil ændre mon ferieplaner for resten af året.
Pickupperne er ret gode og sidder også i flere andre af mine HB guitars, men lige i denne her overraskedes jeg af en udtalt evne til at mudre ellers klar distortion lyd, lidt svarende til når man spiller med for lavtliggende strenge.
Uanset hvad jeg gjorde mht indstillinger osv, kunne jeg ikke slippe for det.
Endelig er tremoloen bevægeområde stærkt begrænset til diskret vibrato og ikke andet.
Da jeg ved, hvad Harley B rent faktisk kan præstere, må jeg desværre også sende denne guitar tilbage, selv om jeg var voldsomt indstillet på et varigt venskab i starten.
Når Fusion serien også får Tesla pickupper, gerne Plasma 3, tak, (og den kære indoneser ikke kan finde sin hammer), er jeg helt klart på igen.
Den så da også ret godt ud ved ankomsten, selv om flammerne på toppen (igen) var fjernt fra billederne på sitet. Men ok trods alt.
Desuden var den uden specifikke kosmetiske fejl.
Men jeg var lidt uforstående overfor den lidt dårligere spilbarhed sammenlignet med min Fuision ll OCT og min Fusion-T OCT, der begge ligeledes har stainless steel bånd, men hvor det går legende let hen over gribebrædtet, selv når der er fart på.
Ved en nærmere inspektion af båndene viser det sig, at de kære indonesere åbenbart har haft store tanker om stainless steels hårdhed, da samtlige bånd bærer bittesmå slagmærker fra en relativ spids eller skarp genstand, som er hamret direkte på båndene.
Af slidsom erfaring ved jeg, at begynde at polere disse bånd op er en hovedløs opgave, der vil ændre mon ferieplaner for resten af året.
Pickupperne er ret gode og sidder også i flere andre af mine HB guitars, men lige i denne her overraskedes jeg af en udtalt evne til at mudre ellers klar distortion lyd, lidt svarende til når man spiller med for lavtliggende strenge.
Uanset hvad jeg gjorde mht indstillinger osv, kunne jeg ikke slippe for det.
Endelig er tremoloen bevægeområde stærkt begrænset til diskret vibrato og ikke andet.
Da jeg ved, hvad Harley B rent faktisk kan præstere, må jeg desværre også sende denne guitar tilbage, selv om jeg var voldsomt indstillet på et varigt venskab i starten.
Når Fusion serien også får Tesla pickupper, gerne Plasma 3, tak, (og den kære indoneser ikke kan finde sin hammer), er jeg helt klart på igen.
4
1
Anmeld bedømmelse
